Historien bag historien
Marie Duplessis, den virkelige Violetta
Hvem var den parisiske kurtisane bag La Traviata? Marie Duplessis, Dumas fils, romanen, skuespillet og hvordan Verdi forvandlede dem til Violetta.
Reservér din plads til Violetta ↗En pige fra Normandiet
Marie Duplessis blev født som Alphonsine Rose Plessis den 15. januar 1824 i Nonant-le-Pin i Normandiet. Som femtenårig flyttede hun til Paris og fandt arbejde i en kjolebutik. Som sekstenårig var hun blevet klar over, at fremtrædende mænd ville betale for hendes selskab, og hun blev kurtisane. Hun lærte sig selv at læse og skrive og fulgte med i nyhederne, så hun kunne holde sig i en samtale. Hun tilføjede også det adelsklangfulde Du til sit navn. Hendes biografi trækker lige så meget på den litterære persona som på optegnelser, så detaljerne varierer mellem kilderne.
En salon og et ry
Duplessis var en populær kurtisane og også værtinde for en salon, hvor politikere, forfattere og kunstnere mødtes for at samtale. Hun red i Bois de Boulogne og overværede operaforestillinger. Hun fik malet sit portræt af Édouard Viénot. Hun var kendt for at være diskret, intelligent og vittig, og hun bevarede mange af sine patroners gunst, efter at forholdet var slut. Meget af det, der fortælles om hende i dag, stammer fra den litterære skikkelse og fra samtidens legender. Portrættet af Viénot viser hende med en hvid kamelia fæstnet til sin kjole.
Dumas fils
Alexandre Dumas fils, søn af forfatteren til De tre musketerer, var hendes elsker fra september 1844 til august 1845. Hun døde af tuberkulose den 3. februar 1847 i en alder af 23 år, og hendes ejendele blev bortauktioneret i løbet af få uger for at betale hendes gæld. Hendes begravelse på Montmartre-kirkegården blev overværet af hundredvis af mennesker. Dumas skrev sin roman året efter, baseret på hende. Dumas blev senere medlem af Académie française i 1874.
Fra roman til skuespil
La Dame aux Camélias blev udgivet i 1848. I romanen får heltinden, Marguerite Gautier, tilnavnet kameliadamen, og fortælleren erfarer, at hendes elsker Armand Duval har sendt kamelier til hendes grav. Dumas bearbejdede den til et skuespil, der havde premiere på Théâtre du Vaudeville i Paris den 2. februar 1852 og blev en øjeblikkelig succes. I engelsktalende lande blev historien kendt som Camille, og alene på Broadway blev seksten versioner opsat.
Fra skuespil til opera
Verdi og hans partner Giuseppina Strepponi var i Paris den vinter og så skuespillet i februar 1852. Komponisten begyndte straks at tænke på det, og efter at være vendt tilbage til Italien fortalte han en ven, at han for Venedig satte La Dame aux camélias i musik, som sandsynligvis ville blive kaldt La traviata, et emne for vor egen tid. Marguerite Gautier blev Violetta Valéry, og Armand Duval blev Alfredo Germont. Piave skrev den italienske libretto. Piave skrev den italienske libretto, og værket blev opsat i Venedig i marts 1853.
Hvad der blev ændret i operaen
Operaen bevarer det centrale mønster: en kurtisane, en ung mand fra en respektabel familie, en far, der beder hende give afkald på ham, en offentlig ydmygelse og en død af tæring. Verdi og Piave ønskede en nutidig ramme, men myndighederne på La Fenice insisterede på, at den skulle foregå i fortiden, omkring 1700, og realistiske opsætninger kom først i 1880'erne. Titlen betyder Den letsindige kvinde, og operaen blev først kaldt Violetta. Dumas havde henlagt historien til sin egen tid, og derfor så Verdi den som et emne for vor egen tid.
Det, som Roms opsætning holder fast i
Opsætningen i Rom fortæller Verdis version af historien i tre akter: en fest, et offer og en død. I første akt giver Violetta Alfredo en blomst og beder ham bringe den tilbage, når den er visnet. Hvis du vil se den virkelige kvinde, kan hendes grav besøges på Montmartre-kirkegården i Paris, ifølge Wikipedia.
Hvorfor historien holdt
Skuespillet blev en langvarig succes. Eugénie Doche, som skabte rollen som Marguerite på scenen, huskede at have spillet det 617 gange. I 1853 spillede Jean Davenport hovedrollen i den første amerikanske opsætning, en renset version hvor heltinden blev omdøbt til Camille. Årtier senere tegnede Alphonse Mucha en plakat til Sarah Bernhardt i rollen, med den hvide kamelia som sit emblem. Verdis opera, skrevet kun et år efter at skuespillet havde premiere, sikrede at historien overlevede sit parisiske øjeblik.
Hvem dette ikke er for
Hvis du kun vil have operaens plot, dækker forklaringsguiden det hurtigere. Denne guide er til læsere, der vil vide, hvor Violetta kom fra, og til alle, der er nysgerrige efter, hvorfor en parisisk skandale fra 1800-tallet stadig holder et romersk publikum fanget i en kirke.
Kilder